108 Solhilsner

Mandag den 17. april kl 16 – 18 (2. påskedag)

I yogaverdenen er tallet 108 noget ganske særligt, det er en tradition at lave 108 solhilsner 1 gang om året. Det regnes for en kropslig og mental udrensning.

Så kom og tag udfordringen op! få en helt unik oplevelse af at fordybe dig i den rytmiske flydende udførelse af yogaens mest kendte sekvens, solhilsen eller surya namaskar, som det hedder på sankrit.

Solhilsner, som en del af din yogapraksis, har en positiv effekt på krop, åndedræt og sind. Led og muskler bliver smidige, sindet bliver mere fokuseret og vi lærer at trække vejret fuldt ud. Solhilsnen er også en kraftfuld praksis i sig selv. Den styrker og virker udrensende på kroppen. I flow bevæger vi rygsøjlen frem og tilbage og skaber mere plads mellem ryghvirvlerne. Regelmæssig træning af solhilsnen er en af de hurtigste måder at genvinde eller opnå smidighed i kroppen. Samtidig strækkes, masseres og stimuleres alle muskler og vitale organer. Du kan mærke, at vejrtrækningen og bevægelserne efterhånden synkroniseres fuldstændigt i en perfekt balance, hvor vejrtrækningen følger bevægelserne hele vejen. Du ånder ind, når du åbner i kroppen og udvider brystet, og ånder ud, når du bøjer fremover og presser brystet og maven sammen.

Oplev, at solhilsnen kan blive som en dans – et flow, hvor en bevægelse glider over i en anden med fuld bevidsthed og nærvær i alle bevægelser.

Vi laver 108 solhilser og slutter af med en god lang  shavasana. Husk du er altid velkommen til at holde en pause undervejs og ligge dig i barnets stilling, MEN det lyder hårdere end det er 😉

Efter timen kan du mærke, at hele dit system er vågent og boblende af energi

Pris: 2 klip eller ved mdr. kort 100kr. ved døren (mobilepay eller kontant)