Yin yoga er yoga i slowmotion

Yin yoga kræver lidt eller ingen fysisk styrke. Vi befinder os som udgangspunkt i yin stillingerne 3-5 minutter. Det kan sammenholdt med andre yogaformer synes som lang tid, men når først man vænner sig til det langsomme tempo, føles det magisk, at få lov at give slip og at have god tid til det.

Hos GaramYoga tilbyder vi 3 former for yin yoga:

  • Yin Yin yoga som du kender det. Vi arbejder meget med åndedrættet og giver kroppen tid til at slippe de eventuelle spændinger.
  • Yin healing – Yin healing er en klasse, hvor der gemmen hele timen er healing på. Der kan være meditations rejser mm. Vi har mulighed for at arbejde dybt i kroppen og ikke mindst at arbejde os  ind i de spændinger der er og måske finde frem til hvorfor spændingen er opstået. Undervejs vil der være fortælling om mediabaner, energi systemer, kroppens funktioner mm
  • Yin mod stress – Giv dig selv en pause og tag toppen af stressen. Oplever du at hverdagen løber fra dig, du sover dårligt om natten og tankerne mylder rundt i hovedet – så er yoga mod stress lige det du har brug for 🙂 Vi starter klassen med at arbejde den opbyggede uro og energi ud af kroppen ved hjælp af en kort afspænding og enkelte åndedræts øvelser; herefter  en serier af beroligende og afstressende yin stillinger – til sidst afrunder vi timen med en guidet meditation.

Hvad er yin yoga:

Yin yoga er en yogaform der, som navnet antyder, har en mere feminine tilgang til yoga. Yin yoga tillader kroppen at spænde af, give efter og strække bindevævet, for derved at finde ind til en mere fleksibel krop med mere plads til dig. Derudover kan det at arbejde med bindevævet, led og sener give din krop mulighed for at restituere hurtigere og sundere og på den måde skabe en bedre balance i din træning og hverdag.

Når vi skal være lang tid i stillingerne er det for at give slip – at slippe muskelspændingerne, lade tyngdekraften gøre sin magi og lade åndedrættet blive tungere og dybere. Muskler, led og åndedrættet falder til ro og det giver ro og næring til sindet.

Hvad er yin yoga godt for:

  • Du slipper dybe muskel- og ledspændinger
  • Dit åndedræt bliver dybere og roligere
  • Du oplever at give slip og finder ro i sindet

Yin stillingerne påvirker energiflowet i kroppen, organerne og ikke mindst bindevævet. Bindevævet er det væv, som forbinder alt væv i kroppen. Du kan sammenlige det med de hvide hinder i en citrusfrugt. Frugtkødet er pakket ind i små hinder, som igen er samlet i større hinder og til sidst er samlet i en tykkere hinde. Ligeledes er det med vores muskler, hvor hver enkelt fiber er omgivet af bindevæv og de enkelte muskler er samlet af bindevævshinder, der er skabt til at kunne bevæge sig individuelt i forhold til hinanden, fordi bindevævshinderne kan glide frit mod hinanden. Kroppen består af 70 % bindevæv. Bindevævet indeholder rigtig mange nervetråde og mange flere nervetråde end musklerne gør.

Når bindevævet er stift pga. skader, spændinger eller stress kan det mærkes ud i hele kroppen, eller måske mere tydeligt enkelte steder i kroppen. En ømhed eller smerte et sted i kroppen, kan sagtens have rod i, at dit bindevæv er skadet, eller usmidigt andre steder i kroppen. Et eksempel på skadet bindevæv kan være stressspændinger eller arvæv efter en operation.

Når du ligger i lange, blide, nærende yin stillinger sker der det, at du strækker dit bindevæv. Da bindevævet hænger sammen i hele kroppen, vil det have betydning ud i hele kroppen, hvis du strækker bare enkelte steder. Det er særlig vigtigt med yin yoga, at du ikke presser din krop mere end nødvendigt, og at du tager det med ro på grund af det intense arbejde med bindevæv, sener og led.

Find din grænse:

Du skal mærke din krop, når du laver yoga, det skal ikke og må ikke gøre ondt. Hvis du ikke kan mærke et stræk med det samme i yin yoga, skal du ikke presse dig selv mere end nødvendigt, for jo længere tid, du holder en øvelse, jo mere vil du kunne mærke den og din krop.

Så find din grænse, hvor du ikke overstrækker, men hvor du samtidig kan mærke, at du arbejder med din krop. Lad derfor være med at gå til din maksgrænse med det samme. Du har trods alt flere minutter i hver stilling

Yin yoga er både for kvinder og for mænd og er et fantastisk supplement til hot yoga.

Se hold plan